Antimobbestrategi for:

Gældende fra den:

Revideret:

Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

På Øresunds Internationale Skole er det vigtigt, at alle børn og voksne trives. Strategien skal dels bruges som redskab for lærerne og vejlede dem i, hvorledes skolen ønsker at forbygge mobning, samt hvilke muligheder og kanaler der er for den enkelte medarbejder i arbejdet med at håndtere eventuel mobning, når/hvis den opstår.

Hvad forstår vi ved trivsel?

Trivsel deles op i to begreber, faglig trivsel og social trivsel.
Faglig trivsel dækker over elever og læreres glæde ved timerne samt deres faglige udbytte og fremgang. Ved faglig trivsel vil der være individuel fremgang i alle fag, der vil være forståelse for det indlærte, således at der til alle tider i undervisningen er den rette arbejdsstemning, og symptomer som hovedpine, mavepine, træthed, svimmelhed osv. udebliver i undervisningen.
​Social trivsel er et udtryk for glæde og tryghed i elev-elev relationer såvel som i elev-lærer relationer. Ved social trivsel vil alle føle glæde ved at komme på skolen, sygdom er på et minimum, konflikter minimeres og løses hurtigt og konstruktivt, og pauser ses som en positiv chance for at få et afbræk fra undervisningen og for at nyde samværet med andre elever.

Hvad forstår vi ved mobning?

Mobning er drillerier eller udelukkelse foretaget af en eller flere personer, enten over en længere periode, eller af en særlig grov karakter, hvor offeret selv er uforskyldt.

Hvad forstår vi ved konflikter?

Konflikter er uoverensstemmelser mellem to eller flere personer. Konflikter kan tiltage over tid, eller opstå pludseligt som følge af situationer i eller udenfor skolen.

Kender vi omfanget af mobning på vores skole?

Skolens størrelse, det tætte forældresamarbejde samt undersøgelser i forbindelse med udarbejdelse af undervisningsmiljøvurdering betyder, at omfanget af mobning på skolen er kendt.

Hvis ja: Hvad er status?

Generelt er status at mobning kun fylder meget lidt på skolen og i elevernes bevidsthed.

​Når en elev giver udtryk for, at de har nogle problemer med mobning, bliver problemet taget meget seriøst af alle involverede parter, og der bliver iværksat initiativer på flere fronter, for at komme problemet til livs.

Hvis nej: Hvordan og hvornår vil vi undersøge omfanget af mobning på vores skole?

Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?

Især klasselæreren har en fremtrædende rolle i dette arbejde, den ugentlige klassens tid bruges til at tale med eleverne om trivsel, konflikthåndtering og opfordrer eleverne til åbenhed omkring deres egen trivsel. Halvårligt afholdes konsultationer med både elever og forældre, hvor faglig såvel som social trivsel gennemgås og forinden har alle klassens lærere gennemgået en grundig evaluering både skriftligt og mundtligt, hvor eventuelle observationer af mistrivsel behandles og tidligere tiltag evalueres. Endvidere afholder skolen årligt temadage, hvor der arbejdes på social trivsel på tværs af klasserne.
​Hver 3. år udføres en grundig undervisningsmiljøvurdering. Hvert år laver hver klasselærer en lille undervisningsmiljøvurdering for at tage temperaturen på klassens trivsel.

Hvad er elevernes rolle? – Evt. fordelt på årgange eller trin

Åbenhed om egne forhold er meget vigtig, enten over for lærere eller forældrene. Eleverne er sig selv men også hinanden nærmest, derfor er rollen som klassekammerat ligeledes væsentlig. Eleverne har et ansvar over for gruppen der medfører, at de ligeledes skal være åbne omkring andres mistrivsel. Ud over at være villige til at opsøge hjælp er det også elevernes rolle at tage imod hjælp, når den bliver givet.

Hvad er forældrenes rolle? – Evt. fordelt på årgange eller trin

Det er selvfølgelig vigtigt, at forældrene bidrager til et positivt indtryk af skolen, hvilket indebærer at eventuelle klager eller problemer tages op med skolen i stedet for at drøfte dette med eller foran barnet. Endvidere er det uhyre vigtigt, at forældrene kontakter skolen, hvis de bemærker nogle ændringer i barnets adfærd, eller hvis barnet giver udtryk for mistrivsel.

Hvordan og hvornår bruger vi eventuelle ressourcepersoner (AKT-lærere, trivselslærere, konsulenter mv.) i det forebyggende arbejde?

Trivselslæreren kan bruges på alle niveauer i det forebyggende arbejde, ligesom det altid er muligt at bede om hjælp i lærerkollegiet eller hos ledelsen. Der kan gives hjælp i form at råd og vejledning, supervision eller undervisning af klasser i emner der er direkte eller indirekte tilknyttet trivsel.

Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever?

Et tæt samarbejde skolen og hjemmet imellem er et af de led der skal sikre at mistrivsel bliver opdaget og taget hånd om. Endvidere afholdes der to årlige møder mellem alle skolens lærere og ledelsen, hvor eleverne drøftes og alle bekymringer og observationer i forhold til enkelte elever tages op.
​I udarbejdelsen af og det opfølgende arbejde med skolens undervisningsmiljøvurdering, vil der i særdeleshed være fokus på elevernes trivsel, og især den ansvarshavende trivselslærer vil være opsøgende i forhold til elever, der af den ene eller den anden grund mistrives helt eller delvist.

Hvordan opdager vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere/pædagoger og elever?

Klasselærerne laver ugentlige opfølgninger på holdenes trivsel og spørger ind til positive og eventuelle negative oplevelser eleverne imellem men i særdeleshed også eleverne og lærerne imellem. I dette arbejde kræves en balancegang af klasselæreren, idet det er vigtigt at lytte til eleverne og tage deres udtalelser med til videre behandling, men samtidig er det essentielt at klasselæreren påtaler over for eleverne, at kritik skal være af en saglig grad, og at især skolens ældste elever forventes at kritisere konstruktivt og reflektere over eget ansvar.
Skole/hjem-samarbejdet er igen en hjørnesten i arbejdet, og skolens størrelse sikrer, at kontakten ikke udelukkende ligger ved klasselæreren, men at skolens ledelse ligeledes har en god kontakt til hjemmet.

​Hver 3. år udføres en grundig undervisningsmiljøvurdering. Hvert år laver hver klasselærer en lille undervisningsmiljøvurdering for at tage temperaturen på klassens trivsel.

Hvad er digital mobning?
Begrebet digital mobning omfatter alle former for nedværdigende, aggressive, krænkende, truende eller chikanerende handlinger, som børn udsættes for online eller via elektroniske medier, såsom sociale medier, mobiltelefoner, computerspil eller andre digitale platforme.
Hvordan forebygger vi digital mobning?
Skolen arbejder fortsat på at opbygge en god digital kultur blandt børnene. Skolen giver fra skolestart digital dannelse i forhold til, hvordan digitale værktøjer understøtter læring og trivsel og hvordan man opfører sig anerkendende og respektfuldt på sociale medier.
Vi arbejder med et mål om, at kommunikation i og uden for skolen kan foregå trygt og i en god tone. Det gør vi gennem undervisningsaktiviteter i klassen, klassens time og på trivselsdagen.
Udover at undervise i digital etik, vil vi også inddrage forældrene på skolens forældremøder i dette arbejde.
Skolen har fokus på at:

Hvordan håndterer vi digital mobning?
​Når skolen bliver opmærksom på digital mobning, følger skolen sin antimobbestrategi og arbejder med eleverne og forældrene for at håndterer situationen. Hver sag skal håndteres individuelt og det er vigtigt for skolen, at de involverede elever har lært, hvad der er korrekt kommunikation digitalt og at de får værktøjer til at udtrykke deres uenigheder på en korrekt måde. Samt, at den forulempede part oplever, at skolen har taget deres sag alvorligt og at de har fået en passende undskyldning.

Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever?

Såfremt hjemmet ikke er opmærksom på problemet, vil disse blive kontaktet af skolen, for på denne måde at få fælles grundlag for arbejdet.
Skolelederen drøfter sagens omfang med klasselæreren, og mobbeforløbet kortlægges, så de direkte involverede kan udpeges.
​Skolelederen og klasselæreren kan sætte trivselslæreren ind i situationen, hvorefter disse i forening indhenter forslag til handleplan i den enkelte situation fra de forskellige lærere. Herefter koordineres det med klasselæreren, hvilke lærere der udfører hvilke tiltag, og observations- og evalueringsansvaret overlades til klasselæreren.

For de direkte involverede?

Der føres individuelle samtaler med de direkte involverede, og i alle tilfælde vil der opfordres til en direkte kommunikation mellem de involverede, under ledelse af skoleleder eller trivselslærer.
​Der opstilles en overordnet plan for såvel mobber som offer, i forhold til at opnå indsigt i - og løsning af problemet. Denne plan involveres eleverne ikke nødvendigvis i.

For hele klassen eller årgangen?

Øvelser og opgaver vil blive fremlagt for holdene, således at der spredt ud over en periode, vil være tiltag for hele gruppen i forskellige fag. Heri inddrages i bredt omfang de praktisk/musiske fag, på lige fod med den resterende fagrække.

For forældrene?

Forældrene vil i alle tilfælde blive bedt om at være ekstra opmærksomme på ændringer i adfærd og holdning, således at skolen kan informeres om tiltagenes virkning. Det vil ligeledes være vigtigt, at forældrene bliver katalysator for de positive ændringer der sker, således at ”offeret” får fokus på om problemet er i bedring.

For lærerteamet omkring klassen/årgangen?

Hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig?

Drillerier og konflikter vil aldrig kunne undgås, og derfor er det vigtigt, at det længerevarende opfølgende arbejde ikke overfortolker små dagligdags situationer. Dog skal det påpeges, at lærerteamet selvfølgelig skal være opmærksomme på, om drillerier gentager sig, eller om den positive udvikling i forløbet vender.
Hjemmets rolle efterfølgende er meget vigtig, således at der heller ikke her overfortolkes, men at den gode kommunikation skole og hjem imellem bevares.
​I tilfælde af nyansættelser eller overdragelse af klasser fra en lærer til en anden, vil det selvfølgelig være relevant at skoleleder og trivselslærer er mere opmærksomme end ellers, men da mobningssituationer håndteres så mest muligt ligger på skrift, vil alle lærere kunne orientere sig om tidligere problemer i elevernes filer.

Hvordan håndterer vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere og elever?

Der føres individuelle samtaler med de direkte involverede, og i alle tilfælde vil der opfordres til en direkte kommunikation mellem de involverede, under ledelse af skoleleder, klasselæreren eller trivselslærer.
​Der opstilles en overordnet plan for, hvorledes problemet løses bedst muligt for alle parter. Denne plan involveres både lærer og elev samt i visse tilfælde forældrene i, således at der ikke kan opstå tvivl om aftalens indhold.

Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel?

I alle tilfælde kan henholdsvis skolelederen eller en anden af skolens ansatte kontaktes. I de fleste tilfælde vil det naturlige være at kontakte klasselæreren, denne kan således henvise til enten skoleleder eller trivselslærer i henhold til spørgsmålenes karakter.

Hvad gør skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?

Gennem hele sit virke, herunder i samarbejdet med såvel lærere, SFO, bestyrelse, elever og forældre, vil skolens ledelse stå som fortaler for god social trivsel samt åbenhed og ærlighed omkring eventuel mistrivsel. Det er således også ledelsen, der står som tovholder for, at klasselærere inddrager social trivsel som en del af deres årsplaner for klassens time, og at social trivsel forekommer på skemaet i form af f.eks. temadage, således at alle elever i løbet af deres skolegang undervises i god social omgang med andre mennesker.

Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger?

Grundet skolens størrelse, vil skoleledelsen i alle tilfælde gå ind i de konkrete problemstillinger men, hvor fremtrædende ledelsens rolle er vil variere.

Hvad gør skolens ledelse for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?

Der afsættes tid til sparring lærerne imellem i forbindelse med udformningen af undervisningen i social trivsel, ligesom forespørgsler i forbindelse med konkrete metoder tages seriøst og afhjælpes på bedst mulig vis under hensyntagen til både økonomi, tid og behov.

Hvordan sikrer ledelsen optimalt samarbejde mellem skole og SFO omkring elevernes sociale trivsel?

SFO'ens personale vil på lige fod med skolens lærere blive orienteret om, hvorledes arbejdet omkring social trivsel tilrettelægges. Endvidere vil SFO'en blive inddraget i handleplansarbejdet, såfremt de involverede har tilknytning til skolens SFO.

Hvilken rolle har skolebestyrelsen i arbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?

Skolebestyrelsen sidder med det overordnede ansvar for at mistrivsel undgås, det er derfor bydende nødvendigt, at bestyrelsen påtaler tilfælde, hvor planer eller strategier ikke bliver overholdt. Og at de fastholder ønsket om en mobbefri skole med positive resultater på området, blandt andet i form af skolens undervisningsmiljøvurdering og tilgangen af elever til skolen.

Hvordan sikrer vi, at vores antimobbestrategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet?

Antimobbestrategien vil blive præsenteret og godkendt af bestyrelsen, hvorefter den vil blive mangfoldiggjort på skolens hjemmeside. Mellem evalueringerne vil lærerne dels have strategien på skrift, dels blive mindet om dens eksistens og formål til de halvårlige evalueringsmøder.

Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen?

Hvert tredje år udføres en omfattende kortlægning af skolens undervisningsmiljø, herunder mobning, samt klasselærerne en gang om året laver en lille undervisningsmiljøvurdering for at tage temperaturen på klassens trivsel.
​To årlige lærermøder om eleverne samt et omfattende forældresamarbejde skal sikre bedst muligt grundlag for at mobning opdages tidligt.

Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi?

Antimobbestrategien sættes på dagsordenen hvert andet år i forbindelse med henholdsvis bestyrelsesmøde og pædagogiske dage. Her vil skolebestyrelsen samt lærere og ledelse drøfte behovet for ændringer af strategien såvel som strategiens effektivitet i de tilfælde, hvor den har været nødvendig siden sidste revidering. Skolelederen står som formidler af de to fraktioners evaluering, hvorefter trivselslæreren står for at udforme rettelser eller tilføjelser til strategien.