Vinteren har meldt sin ankomst. Skoleåret er i fuld sving og der har været godt gang i masser af god undervisning, skønne ture og besøg.
Vi har blandt andet holdt skolens 20 års jubilæumsfest, været på lejrtur med de store elever, besøgt Københavns Zoo adskillige gange, afholdt sportsdag, afholdt terminsprøver og haft et skønt juleshow.
Vi byder 2024 velkommen. Det bliver et fantastisk år.
Kontakt os, hvis du ønsker et møde, en rundtur på skolen eller hvis du har nogen spørgsmål: telefon 32598002 mail kontor@o-i-s.dk
Juleshowet var som altid en fornøjelse. Dejlig optræden, masser af hygge og lækker mad.
I år gik lejrturen til Odense Zoo. E-holdet overnattede i shelters på den afrikanske savanne! Her nød vi stjernehimlen og lyttede til løvernes brøl om natten. Vi blev meget klogere på livet i zoologisk have. Opholdet bød på rundvisning med ZOOguide, der tog os bag kulisserne, hvor vi blandt andet så hvordan dyrenes mad blev opbevaret i store kølerum og som noget ekstraordinært fik vi lov til at kigge og røre ved dybfrosne dele fra nogle af havens døde dyr. Sidst på aftenen hyggede vi os foran lejrbålet med en dejlig kop kakao.
Dag to modtog vi et praktisk og meget lærerigt oplæg om dyregrupper. Undervisningslokalet var fyldt med effekter fra forskellige dyr, eksempelvis skind, kranier og knogler. Her skulle vi blandt andet dele dyrene ind i de skellige dyregrupper ved at finde fællestræk og forskelle mellem dyrene. Eksempelvis om de er varmblodet eller koldblodet eller om de føder levende unger eller er æglægger.
Vi fik også rig mulighed for at udforske haven på egen hånd Det var en oplevelse for livet!
En dejlig dag med løb, leg og meget bevægelse, i vores skønne omgivelser lige ved stranden.
Den 14. september havde AB en spændede tur til Det Kongelige teater. De Så” Prinsessen på ærten” som ballet.
Den 23. august var E holdet på en super interessant tur til FN byen i Nordhavn. De fik en rundvisning i den flotte og meget anderledes bygning. Her arbejder til dagligt 1800 mennesker fra mange forskellige dele af Verden. Eleverne deltog i et to timers forløb om hvordan man skaber mindre ulighed i Verden, baseret på Verdensmål nummer 10.
Den 1. september var 8.klasse til Skills day på Ørestad Gymnasium. Her fik de testet og styrket deres evner til at løse komplicerede opgavet i samarbejde med hinanden.
6.-7. klasse besøgte Zoologisk Have i starten af skoleåret, turen var en del af danskundervisningen hvor eleverne arbejde på en visuel kommunikation, en del af et produkt, de lavede i dansk.
Vi har sunget, leget, hygget og arbejdet.
Lørdag den 19. august stod i festens tegn. Der var god grund til at finde festtøjet frem, da vi skulle fejre skolens 20 års jubilæum. Solen skinnede og masser af glade mennesker var fremmødt. Der blev hygget og spist mad i lange baner. I dagens anledning var der popcorn og slush-ice maskine og det var et stort hit. De mindste elever sørgede for underholdningen i form at dans, sang og optræden. Det var en super skøn dag.
© 2017-2024 ved Øresunds Internationale Skole. Alle rettigheder forbeholdt. Øresunds Internationale Skole har licensrettighed til at bruge Applied Scholastics' TM (anvendt læring) undervisningsmetode. Applied Scholastics TM er et indregistreret vare- og servicemærke, ejet af ABLE Int. (Association for Better Living and Education International) og brugt med dets tilladelse.