Undervisning

Eleven skal mødes der hvor eleven er. Eleven skal opleve, at indlæringen foregår trin for trin og derved får succesoplevelser og selverkendelse om, at de kan, det de har lært. Eleven skal have plads og rum til at tilegne sig viden og kunnen, og rum og plads til at bygge videre på sin viden og kunnen trin for trin, både i grupper, i samarbejde med andre og alene.

I noget af undervisningen vil være opbygget ved den individuelle undervisning, hvor eleven har mulighed for at lære i sit eget tempo og arbejder sig frem igennem pensum sammen med læreren. Ved alle andre former for undervisning såsom klasseundervisning og gruppearbejde tages den enkelte elevs kunnen og viden med i betragtning. Al undervisning har det formål for øje at opnå yderligere viden og kunnen for den enkelte elev og for alle.

Har en enkelt elev eller en gruppe i klasse brug for en repetition af det allerede lærte, er det muligt for læreren at repetere det specifikke kapitel med eleven og lave opgaver til eleven eller gruppen, så eleven kan anvende det lærte.

I undervisningen stimuleres eleven gennem tilegnelse af viden på forskellige måder og ved på forskellig vis at bringe virkeligheden ind i undervisningen. Dette blandt andet ved brug af modellervoks hvor eleven viser principper og teoridele i modellervoks. Tegninger, film, filmklip og billeder anvendes meget til at vise virkeligheden, hvor den ikke er til stede.

I løbet af et skoleår tages der på ture, der er relateret til undervisningen hvor undervisningen bringes ud af klasselokalet og ud af skolen. Der laves tværfaglige arrangementer hvor klasserne oftest er blandet på kryds og på tværs.

Elevernes nysgerrighed i forskellige emner styrkes i videst mulige omfang. Desuden udvikles og styrkes deres evner til igennem skoleårene at få svar på spørgsmål, via bearbejdning af emner og informationssøgning.

Det er vigtigt, at eleverne lærer at være selvstændige, lærer at være i stand til at arbejde i grupper, at få fuldført en opgave og formulerer forskellige opgavespørgsmål.

Ligeledes lærer eleverne at være kildekritiske, at stille spørgsmålstegn ved tingene og at argumentere for deres holdninger.

Undervisningen er med til at udvikle og udfordre eleven til selvstændig stillingtagen, udvide lydhørhed og kritisk sans, øge deres samarbejdsevne og samarbejdsvilje, medvirke til gode arbejdsvaner, empati og indlevelses evner.

Alt i alt arbejdes der på, at få eleverne til at se hvordan man kan løse forskellige situationer, ved at eleverne selv arbejder med de forskellige muligheder.

Undervisningen skal udvide lysten og evnen til at lære at lære.

I undervisningen er elevens forståelse i højsædet. Dette gøres blandt andet igennem forståelsen og anvendelsen af selve ordene og begreberne, som bliver brugt i undervisningen. Teorier og grundlæggende principper i undervisningen bearbejdes til fuld forståelse hos eleven.

Ordbøger og anvendelse af ordbøger er en meget vigtig del af elevens hverdag og skolearbejde, idet det giver eleven mulighed for at forstå. Derfor skal det at kunne anvende en ordbog og vide, hvilken viden man kan få fra disse og andre opslagsværker være en kompetence, som eleven udvikler igennem sin skolegang og en kompetence, som eleverne har, når de forlader Øresunds Internationale Skole.

Hver elev får sin egen handlingsplan, et såkaldt fremgangsark. Denne plan viser, hvad eleven skal nå på et skoleår. På et stykke papir nedskrives hvad eleven skal opnå og gennemgå for det indeværende skoleår og hvert fag bliver delt op i flere dele, som visualiseres gennem firkanter ved siden af faget på papiret. Dette bliver opdateret og firkanterne, som eleven har gennemgået, bliver farvelagt, og handlingsplanerne bliver gennemgået med eleven mindst to gange om året. Derved følger eleven visuelt og overordnet med i, hvor langt han/hun er nået.

Hver elev får denne oversigt med hjem i starten af året, således at forældrene kan følge med i deres barns fremgang. Dette fremgangsark (elevplan) bliver også anvendt ved de årlige forældrekonsultationer, (sammen med et evalueringsark) hvor de bliver brugt til at underrette forældre og eleven om elevens fremgang i undervisningen og som en løbende evaluering heraf.

Når eleven har færdiggjort, gennemgået og tilegnet sig ny viden, f.eks. ved færdiggørelsen af navneord og deres forskellige endelser, laver eleverne en lille prøve som giver læreren en mulighed for at hjælpe eleven med fuld forståelse, hvis der er noget i undervisningen, som eleven ikke fuldt ud har forstået. Dette gøres også ved afslutningen af hver klassetrins matematikbog, lige meget hvornår på året eleven færdiggører bogen. I fællesundervisnings timerne er evaluering fælles i klassen i højsæde.

Det er vigtigt for os, at hver elev bliver betragtet, som det de er, en unik personlighed med egne ideer, tanker, ønsker, holdninger og synspunkter og det er vigtigt at disse bliver hørt og taget i betragtning i det omfang det er muligt.

Skolen bygger på det pædagogiske princip, at eleverne skal anerkendes for det, de gør godt, og at det er det, som skal fremhæves igennem skolegangen, det være sig både den faglige og den sociale fremgang, som f.eks. at eleven har lært at gange, er blevet færdig med en bog, har gjort et projekt færdigt eller det at eleven er blevet god til at række fingeren op i timen, lave sine lektier eller har været meget hjælpsom eller sød ved sine kammerater. Ved at skolen fokuserer på disse principper vil der være en tendens til at eleverne vil fokusere på de positive ting.


Studiemetoden

Skolen anvender en særlig studiemetode, der er udviklet af forfatteren og pædagogen L. Ron Hubbard.

Metoden bliver anvendt af lærerne for at opnå optimal indlæring af skolens pensum.

Metoden gør det væsentligt nemmere virkeligt at forstå materialet. Forstå det på en sådan måde, at eleverne kan ”tænke med det”, og dermed virkeligt bruge det i deres liv. Metoden lægger også vægt på at fremme elevernes egen tilskyndelse til at lære mere.

Se ovenstående kapitel om undervisningen for at læse beskrivelsen af, hvordan denne metode anvendes i skolens hverdag.

Metoden består af flere forskellige dele, men blandt de vigtigste er overvindelse af studiebarrierne, de barrierer man kan løbe ind i, når man lærer noget nyt.

Det har vist sig, at man i sin indlæring kan støde ind i visse barrierer, forhindringer, der gør det meget svært eller endog umuligt for eleven at tilegne sig materialet. Omvendt, når de bliver korrekt behandlet, ophører de med at være barrierer, og elevens fremgang bliver nemmere og ofte hurtigere.

Blandt de tre hovedbarrierer er forståelsen af de ord og begreber, man møder i sin undervisning, den vigtigste. Et ord, der ikke er forstået eller, som er forstået forkert, skaber en forkert ”forståelse” eller opfattelse af det, man lærer. Det kan føre til, at man ikke kan (eller endog: vil!) anvende det, man forsøger at lære, ja, det har endda vist sig, at misforståede ord ligger bag opgivelse af indlæring.

Desuden lægger metoden vægt på, at man lærer materialet trinvist, og ikke går videre til trin to, før trin et er fuldt ud forstået. Det har vist sig, at fremgang uden korrekt forståelse medfører forvirring og usikkerhed i anvendelsen af materialet. F.eks. lærer man ikke eleverne at gange i matematik, før de fuldt ud har forstået at lægge sammen.

Endelig lægger metoden vægt på at arbejde med de faktiske ting, man studerer, eller erstatninger for dem, som f.eks. klodser når man arbejder med at plusse, at lave brøker i modellervoks når man arbejder med dem og billeder osv. I undervisningen bruges derfor også billeder, film og fysiske ting til at sikre, at elevens optagelse af materialet bliver bedst muligt. Det har vist sig, at studerer man udelukkende ud fra det talte eller skrevne ord, opstår der hurtigt uønskede reaktioner.

Når man løber ind i barrierer i sit studie vil man opleve forskellige reaktioner bl.a. at blive søvnig, ikke at kunne koncentrere sig, ikke at gide mere, hovedpine og mavepine.

Lærerne er uddannede i at opdage, om eleverne løber ind i nogle af studiebarriererne, samt hvad man så skal gøre for at afhjælpe det. I de større klasser lærer eleverne selv studiemetoden som en del af undervisningen, så de kan have gavn af den i resten af deres uddannelse og liv.


Alsidig personlig udvikling

I al undervisning anses det for væsentligt, at eleverne i løbet af skoletiden modtager mange og forskellige oplevelser, og derfor også er på mange forskellige ture og løser mange forskellige tværfaglige opgaver. Al undervisning tilrettelægges som en vekselvirkning mellem individuelt og fælles arbejde.

Elevernes selvindsigt styrkes ved at støtte udviklingen af ansvar for egen læring og ved at opmuntre eleven til at udvikle evnen til at stille sig kritisk og at støtte elevens evne til at planlægge, organisere og strukturere efterfulgt af indsigt i diverse enkle evalueringsmetoder.

Vi har sundhed i fokus, vi arbejder meget med eleverne vedr. at spise sundt og godt. I vores hverdag har vi ingen sukker og slik, men nyder det gerne til fester og fødselsdage.

Eleverne inddrages efter modenhed i en række beslutninger om såvel arbejdstemaer som undervisningsformer og mål for udflugter.

Undervisningsformerne understøtter det centrale syn på en udvikling fra lærerstyring til deltagerstyring henover skoleårene.

Alt i alt arbejdes der på, at få eleverne til at se hvordan man kan løse forskellige situationer, ved at eleverne selv arbejder med de forskellige muligheder.

Som international skole med mange forskellige nationaliteter behandles og bearbejdes de grundlæggende menneskerettigheders synspunkter og love. Respekt for andre og deres meninger udvikles. Det grundlæggende demokratiske princip om, at flertallet af en gruppe bestemmer, men samtidig har en udstrakt pligt til at lytte til og ikke at tromle hen over mindretallet, bearbejdes.

Undervisning er det frieste af alle menneskelige forhold, da den afhænger helt og holdent af de deltagendes frie vilje.

Familien i skolens hverdag

Elevens hverdag i skolen skal foregå i tæt samarbejde med forældrene. Familien skal være en del af hverdagen bl.a. ved forældrekonsultation, samtaler og ved begivenheder på skolen. Det er vigtigt at skolen og familien har et tæt samarbejde om elevens hverdag og de forskellige situationer, der kan opstå.

Hovedreglen på skolen er at få andre til at smile.

Elevernes evner til at begå sig i en større social sammenhæng styrkes og bearbejdes, samt deres medansvar for det sociale aspekt i gruppen, klassen og skolen styrkes.

På skolen arbejdes der altid med at få eleverne til at tale sammen om deres eventuelle problemer og konflikter. Vi tager problemerne op, og taler om dem, og eleverne skal arbejde på gensidig respekt for hinanden.

Elevernes medansvar for skolen er en del af hverdagen, igennem deres hjælp med at passe på skolen, organisere og rydde op i spiselokalet efter frokost, igennem mælkefordeling, samt at vande blomster og gennem leg og ansvar for hinanden både i og udenfor timerne og det faglige arbejde.