Her kan I læse to essays skrevet af to af vores elever i 2025 - opgaven var: Skriv en essay om frihed; essay bliver beskrevet på følgende måde på Ind i Dansk:
Et essay er en slags fri tekst om et emne eller et tema, som forfatteren tænker over. Ordet ”essay” betyder “afprøve” eller ”forsøge”. Man afprøver og forsøger sig med et emne. Man prøver og forklare essensen af det. I et essay leder man efter noget – en slags sandhed. Noget som forfatteren er optaget af / undrer sig over / er nysgerrig på.
Har verden frihed?
Jeg undrer mig ofte over, hvad frihed er. Er det, at man har rettigheder? Eller er det, at man ikke bliver tvunget til at gøre noget, man ikke vil? Jeg føler, at det er vores samfund og den måde, det er bygget op på, der fortæller os, hvad ‘frihed’ egentlig er. Ligesom mange ting, der er blevet en norm, er definitionen på frihed blevet, hvad samfundet har gjort den til. Der er ikke én definition på, hvad frihed er, hverken om det er politisk, økonomisk eller socialt. Men når jeg kigger rundt omkring i verden og ser krig, diktatur og had, undrer jeg mig over, om vores verden virkelig har frihed?
Mit liv i Danmark er et godt eksempel på, hvad Danmarks definition af frihed er. Jeg går på en fin skole lige ved Amager Strand. Det er en almindelig privatskole, hvor jeg lærer og tilbringer tid med mine venner. Når jeg så har fri, må jeg gøre lige, hvad jeg har lyst til. Jeg er ikke begrænset, og der er heller ikke nogen, der forhindrer mig i at gøre noget. Så længe jeg ikke bryder nogen regler.
Ligesom den dag, min klasse og jeg debatterede en ligegyldig hændelse. Sagde jeg min mening?
Ja, og selvom nogle andre var uenige med mig, var det okay. Efter dagen var slut, og vi endelig fik fri fra skolen, valgte jeg at tage til Netto. Jeg købte en masse sukkerrige snacks. Jeg tog hen til en park, hvor jeg nød mine snacks. Ja måske havde jeg en meget kedelig dag, og du er sikkert i gang med at falde i søvn, men pointen er, at jeg gjorde det, jeg ville, sagde det, jeg havde lyst til at sige, og ingen stoppede mig, for det er min frihed.
Min dag var et tydeligt eksempel på økonomisk, personlig og ytringsfrihed som alle har. Ja, der mangler nogle brikker til puslespillet, for jeg føler, at frihed er meget mere end det.
For lang tid siden var slaveri noget normalt. Samfundet havde gjort det normalt, at en specifik gruppe af mennesker blev undertrykt. Deres rettigheder blev uretfærdigt frataget dem af en anden menneskelig race. Det lyder endda dumt, mens jeg skriver det ned. Ligesom i Amerika i 1600-tallet, da afrikanere blev tvunget til at forlade deres hjem og dyrke afgrøder i et land, de ikke kendte. Var det retfærdigt? Nej, men på det tidspunkt var det ‘normalt’.
Men så skete der noget fantastisk. Efter næsten 3 århundreder af brutal slaveri, så skete der borgerkrig, og det var der Abraham Lincoln, den daværende præsident af America udstedte frigørelseserklæringen, og slaverne blev frie. Men kunne de endelig blive respekteret som individer? Nej, de blev stadig behandlet som mindre end hvad de er.
Hvornår lærer vi som mennesker? Jeg føler ikke at vi lærer fra vores fejl, vi begår de samme fejl igen og igen. Hvornår stopper det?
Begrebet for frihed er klart paradoksalt, hvis alle er frie til at gøre hvad de vil, så i princippet er de frie til at begrænse andre for deres frihed, men er disse mennesker egentlig frie? Hvis det egentlig ikke er tilladt, er vi så frie?
Jo, selvfølgelig burde man ikke begrænse andres frihed, men hvis der er regler for, hvad frihed er, har man det så?
Når jeg kigger på det der sker i vores verden nu, så ser jeg på krigene mellem Ukraine og Rusland, og Israel og Palæstina. Der bliver sagt, at krig sker i frihedens navn. Har vi aldrig undret os over, at det kunne fjerne friheden fra et individ? I en krigszone, så mister du de basale menneskerettigheder som definerer, hvad frihed er for et menneske, deres ret til at gøre og have ret til de ting de har brug for er tabt. Hvorfor kan andre ikke have det liv jeg har?
I en krigszone så bliver det første prioritet at overleve. Man glemmer at det ultimative mål er frihed. Når jeg kigger tilbage i 1600-tallet så havde slaver hellere ikke frihed, og selvom man ser slaveri som noget forfærdeligt, så ser man ikke de mennesker som mister deres frihed hver dag.
Hvordan har menneskeheden udviklet sig, hvis vi går i cirkler? Hvis mennesker tidligere mistede deres frihed, hvordan er vi så bedre end vores forfædre? Fordi vi ser ud til at gøre præcis det samme, og den eneste forskel er, at vi gør det i skyggerne, og det bliver ikke set som noget, der er et problem. Da det ‘bare’ er krig. Hvordan kan verden få sin ønskede frihed, hvis vi bliver ved med at begå de samme fejl
Kontakt os, hvis du ønsker et møde, en rundtur på skolen eller hvis du har nogen spørgsmål: telefon 32598002 mail kontor@o-i-s.dk
© 2017-2025 ved Øresunds Internationale Skole. Alle rettigheder forbeholdt. Øresunds Internationale Skole har licensrettighed til at bruge Applied Scholastics' TM (anvendt læring) undervisningsmetode. Applied Scholastics TM er et indregistreret vare- og servicemærke, ejet af ABLE Int. (Association for Better Living and Education International) og brugt med dets tilladelse.